Guide: Sådan holder din pude og dyne længst

Når du nu har investeret i en bedre nattesøvn, er det en god ide at holde dyner og puder vedlige – så fungerer de nemlig bedst og holder endnu længere. Heldigvis er det supernemt at vedligeholde Fossflakes’ produkter – se bare her!

DEN FØRSTE DAG

Når du kommer hjem med dine Fossflakes-produkter og pakker dem ud, har de ligget komprimeret i emballagen i et godt stykke tid. De er skabt til den form for indpakning, men trænger alligevel til en god rystetur, så de kan genvinde al fylden.

Ryst dem grundigt – gerne udenfor – eller giv dem et par minutter i tørretumbleren (lav varme). Er det en solrig dag? Så læg dem udenfor et par timer.

HVER MORGEN

Både hovedpuder, dyner og comfortpuder lever et hårdt liv, og derfor har de godt af at blive rystet op hver morgen – så får fyldet nyt liv og bliver fluffy igen.

Dynen: Grib fat i ét hjørne ad gangen og ryst et par gange. Mere skal der ikke til.

Hovedpuden: Ryst den grundigt, så du får rystet fugtigheden fri.

Comfortpuder: Tag fat i ét ben ad gangen og ryst det op og ned.

HVER MÅNED

Udover den daglige rystetur er det en god ide at tørretumble dine puder og dyne med jævne mellemrum. Når du synes, de begynder at miste lidt af den naturlige volumen, giver du de tørre puder og dyner en almindelige tørrecyklus ved lav varme. Husk at tage dem ud af tumbleren, så snart de er færdige – varmen fra tromlen kan ødelægge fyldet, hvis du lader produkterne ligge.

HVERT KVARTAL

Rene dyner og puder giver en bedre, sundere og allergivenlig søvn – der er vidunderligt fri for husstøvmider! Derfor anbefaler vi, at du vasker dine Fossflakes-dyner og -puder fire gange om året. Endnu en bonus ved jævnlig vask: De holder fyldigheden og luftigheden bedre og længere.

Alle vores dyner og puder kan vaskes ved 60 grader og tørres på lav varme i tumbleren (helt uden tennisbolde e.l.) – så det bliver ikke nemmere. Har tumbleren et uld- eller silkeprogram vælger du det, men er du i tvivl om, hvorvidt maskinen kan tumble på lav varme, så lad puder og dyne lufttørre i stedet – fx udenfor på en solrig dag.

Et godt tip: Vask puder og dyner uden at fjerne betrækket – du sparer en arbejdsgang, og det er med til at beskytte dine Fossflakes-produkter.