Det er nu et år siden, vi formaliserede Fossflakes bæredygtighedsprogram, og vi er utrolig glade for de mange positive tilbagemeldinger, vi har fået fra vores kunder og interessenter.
Vi har herunder fremhævet nogle af de fremskridt, vi har gjort os indtil videre:
CO2-aftryk
Vores højeste prioritet er at reducere vores produkter og virksomhedens generelle CO2-aftryk. Derfor har vi udregnet Fossflakes årlige CO2-aftryk i 2021 samt beregnet den miljømæssige påvirkning fra produktionen af vores bedst sælgende puder. Redegørelsen af vores CO2-aftryk tager vi med videre i vores strategi om at reducere vores aftryk og er vores udgangspunkt for at måle på vores udvikling.
Reducering af luftfragt
I 2022 har vi et mål om så vidt muligt at undgå luftfragt. Det glæder os at meddele, at vi indtil nu kun har anvendt luftfragt én gang – dette har været en mindre vareforsendelse til en ny kunde. Derudover har vi kun fragtet via skib eller vej, hvilket vi ønsker at fortsætte med.
KPI’er hjælper os med at måle på den bæredygtige udvikling
For at sikre at vi kan monitorere og rapportere om vores indsats, har vi oprettet KPI’er inden for hver af vores fire indsatser i bæredygtighedsprogrammet. Vi er i gang med at opgradere vores Enterprise Resource Planning (ERP) system, der styrer vores transaktionelle processer i hverdagen, således det understøtter vores mål.
Karrierefremmende muligheder
Et af vores mål er også at understøtte den enkelte medarbejders karrieremuligheder. I år har en af vores medarbejdere været tilmeldt et lederkursus og er siden blevet forfremmet til teamleder i produktionen. Vi har ligeledes støttet beslutningen om at opkvalificere to medarbejdere med et kørekort til gaffeltruck.
Vores bæredygtighedsrapport har fået rosende ord med på vejen
Vi håber, du har haft chancen for at læse vores bæredygtighedsrapport. Vi er meget taknemmelige og ydmyge for at vores bæredygtighedsrapport er kåret til en af de bedste blandt andre danske små- og mellemstore virksomheder af FSR Danske Revisorer og Global Compact Network Denmark. FSR Danske Revisorer og Global Compact Network Denmark har særligt rost rapportens åbenhed og detaljegrad. Vi ønsker at fortsætte med at være gennemsigtige, når vi taler om bæredygtighed.
Vores tiltag skal inspirere andre
Vi har delt vores viden og vores fortælling om den bæredygtige rejse ved Copenhagen Business School på opfordring af universitetets Executive Fond. Til et event i november delte jeg således vores viden og historie om bæredygtighed blandt andre virksomhedsledere. Jeg ser frem til at skabe dialoger og håber at kunne få andre til at handle.
Hvad skal der ske i 2023?
Nu hvor du har fået et kort indblik i dette års udvikling, glæder vi os til at dele den fulde rapport om vores tiltag i vores bæredygtighedsrapport 2022, der offentliggøres i starten af foråret i det nye år.
Har du spørgsmål eller feedback, vil jeg med glæde høre fra dig.
Med venlig hilsen
Adam Foss CEO og Founder Fossflakes A/S