Med monteringspuder kan du skabe lige den stil, du ønsker i din indretning. Du kan bruge monteringspuder i alle boligens rum. Lige fra den lille stol eller bænk, som du ønsker at give et nyt look, til sofaen i stuen, i sengen eller på børneværelset. Og trænger du til lidt forandring, kan du let skifte betrækket på dine monteringspuder og skabe et helt nyt udtryk.
Fossflakes monteringspuder har en mærkbar komfort, et flot udseende og bevarer deres fylde længere end andre fiber-, fjer- og dunpuder. De er luksusvalget, når det kommer til fiberpuder og forbedrer udseendet af dine dekorative pudebetræk markant. Udover deres smukke udtryk har monteringspuderne en alsidig praktisk anvendelighed, som du hurtigt bliver glad for. Du kan sætte dem i ryggen, lægge dem under dine ben eller bruge dem til armstøtte. På den måde slår du to fluer med et smæk og forener æstetik med funktionalitet – hvilket i øvrigt er et af kendetegnene ved alle vores danskproducerede puder og dyner.
Vores monteringspuder kommer i en række forskellige standardmål, der matcher de flestes behov. De mest populære er monteringspuderne i 50 x 50 og 45 x 45 cm. Store monteringspuder lægger op til hygge og afslapning og egner sig godt til sengen eller sofaen. Du kan med fordel kombinere dem med de mindre klassiske størrelser til pyntepuder og på den måde både tilføre stemning og personlighed til rummet.
Fælles for alle vores monteringspuder er, at de er udviklet, designet og produceret i Danmark. Derfor bærer de også kvalitetsstemplet ’Made in Denmark’. Puderne er desuden Oeko-Tex-certificerede og er født allergivenlige på grund af deres Fossflakes-fiberfyld. De kan vaskes i vaskemaskinen på 60 °C og tørres i tørretumbleren ved svag varme (max. 60 °C). Selv efter hyppig vask fordeler fyldet sig jævnt, og formen og monteringspudens flotte udseende bevares.
Er du interesseret i en Fossflakes monteringspude, måske endda flere i forskellige størrelser, finder du her et bredt sortiment af monteringspuder til hjemmet, sommerhuset eller lige dér, hvor du mener, at de har fortjent en plads. En monteringspude går aldrig af mode, og du kan altid finde nye anvendelsesmuligheder for den. Har du brug for hjælp til valg af pude, spørgsmål til kvalitet, vedligeholdelse eller andet, kan du blot kontakte os. Vi står altid klar til at hjælpe dig.