Vores produkter er fremstillet i bomuld, polyester og polyætylen, og de materialer repræsenterer – sammen med vores emballager – Fossflakes’ største miljømæssige påvirkning.
Derfor er kernen i Fossflakes’ bæredygtighedsindsats netop at reducere vores produkters klimamæssige fodaftryk – samtidig med at vi skal sikre, at vores dyner og puder stadig er holdbare, giver en tempereret nattesøvn og er en drøm at sove i.
3 fokusområder
Vi vil gøre vores produkter mere bæredygtige ved at teste nye løsninger inden for både materialevalg og forretningsmodeller
Vi vil udvikle en bedre livscyklus for vores produkter med særligt fokus på bortskaffelsen i samarbejde med vores største detailkunder
Vi vil gentænke vores emballageløsninger, så vi kan mindske materialeforbrug og give vores kunder mulighed for at vælge den indpakning, der passer dem
Mål for 2024
Et stærkt udvalg af nye produkter, der er fremstillet af mere bæredygtige råvarer og samtidig lever op til vores høje krav om bl.a. sovekomfort og vedligehold
Vores produkter skal have det laveste CO2-aftryk i deres kategori – og det skal vi kunne dokumentere
Vi skal kunne tilbyde intelligente og fleksible emballageløsninger – uden brug af fossile råvarer
Du kan blive klogere på vores handlingsplaner og fremskridt inden for dette vigtige område ved at downloade og læse vores bæredygtighedsrapport 2021