SÅDAN VÆLGER DU DEN RETTE PUDE

SÅDAN VÆLGER DU DEN RETTE PUDE

SÅDAN VÆLGER DU DEN RETTE PUDE

3 tips: Sådan vælger du den rigtige hovedpude 

Valget af hovedpude er vigtigt for en god og uforstyrret nattesøvn. Derfor bør du også overveje nogle afgørende punkter, inden du klikker din nye hovedpude hjem. Den perfekte hovedpude skal nemlig støtte din nakke, således nakkehvirvlerne ligger i en naturlig forlængelse af din rygsøjle. Læs med her for at være sikker på at vælge den rigtige hovedpude til dig.

 

Hvordan ligger du, når du sover?


Ligger du på siden, på ryggen eller på maven, når du sover? Ja, det er faktisk et af de vigtigste spørgsmål at stille sig selv, når du skal vælge en pude.

Sover du på siden, skal din hovedpude udfylde hulrummet mellem din skulder og dit øre, så rygsøjlen ligger lige. Derfor har du som sidesover brug for en fastere pude, der kan give dig højde til at give en behagelig støtte til dit hoved.

Sover du på ryggen, har du brug for en pude med mindre fyld. Det er nemlig med til at sikre, at hovedet og nakken flugter – og du vil på den måde undgå at overbelaste din nakke. Hvis du ligger på en for høj pude, når du sover på ryggen, er der større sandsynlighed for, at du får ondt i nakken og for at du snorker.

Skulle du derimod sove på maven, skal du have ekstra meget fokus på din nakke, da det kan være usundt for nakken at sove på maven. Men kan du slet ikke få vendt kroppen rundt på siden eller på ryggen, anbefaler vi, en lav pude – eller måske at sove uden en pude.

 

Hvilken hårdhed har din madras?


Har du overvejet, at din madras også er en brik i hovedpude–puslespillet? Sover du på en blød madras, synker din krop ned i madrassen, og du skal derfor have en lav pude. Men sover du derimod på en hård madras, vil din krop ikke synke ned på samme måde som ved en blød madras. Så er din madras fast og hård, skal du vælge en høj pude.

Se vores udvalg her.

 

Hvordan er din kropsbygning?


Du har tænkt over sovestilling og madras. Nu mangler du kun at tænke over din kropsbygning. Er du lille og smalskuldret, skal du altid vælge en lav pude. Er du høj og bredskuldret, skal du vælge en høj pude.

Mangler du ekstra støtte til din nakke eller skulder, kan én af vores specialpuder såsom Fossflakes Chiropractic eller Fossflakes SideSleeper Fossflakes SideSleeper  være det rigtige valg for dig.

Videre SMELT STRESS OG SØVNUNDERSKUD VÆK MED COMFORT-I