9 VEJE TIL AT SKRUE OP FOR SOMMERENS CHILL-OUT MED COMFORT-U

9 VEJE TIL AT SKRUE OP FOR SOMMERENS CHILL-OUT MED COMFORT-U

Emærke

Guide: 9 veje til sommer chill-out

Solstol, hængekøje, græsplæne, sofa eller seng – uanset hvor du foretrækker at slippe hverdagen og synke ind i afslapningens fantastiske favn, så er der en måde at booste din stillestund på. Nemlig med vores Comfort-U-pude, der er skræddersyet til at give dig og din krop den ultimative afslapning.

Der er ikke noget som solrige dage med varme, blå himmel og ferie forude, der kan få hjertet til at flyde over af frihedsfornemmelse. Nu er det tid til at lave ingenting og bare mærke hverdagens travlhed og trummerum smelte væk i isvafler, dovne morgener og tropenætter. 

Husk lige hvilen 

 

Men det der med at lægge sig og slappe af – det er noget, vi danskere kan blive meget bedre til. For knap har vi fået fri, før den står på istandsættelse, havearbejde, aktiviteter og gæster. Og selv om det også kan være dejligt, så vil vi hos Fossflakes gerne slå et slag for at huske hvilen og holde den hellig.

Heldigvis har vi opfundet en fiks pude, der gør det endnu mere dejligt at slappe af – og som tilmed er med til at gøre, at du får endnu mere ud af din stille stund, der i skyggen under dit yndlingstræ eller i sofaen indenfor.

Måske kender du allerede Comfort-U som puden, der kan støtte din sovende krop i sengen, så du mindsker muskelspændinger og ledsmerter – men faktisk kan den store U-formede pude også være med til at booste din sommerafslapning, så du virkelig sender krop og tanker på himmelflugt

Her får du vores yndlingsmåder at slappe af med Comfort-U på:

1. Lav din egen lænestol

Du behøver ikke engang en lænestol for at chille i Comfort-U: Fold de to ‘ben’ ind under sig selv, så de bliver til armlæn – så har du en lænestol, der på en gang er både bløde og støttende. Perfekt på stranden, i haven eller på gulvet foran den næste fodboldkamp i tv.

2. Støttepude og bogholder i ét

Sæt dig i en dyb lænestol og brug U’et som rygstøtte, mens du folder det ene ben ind over dig – her kan du hvile din bog eller et blad, mens du læser og nyder en kop velbrygget kaffe.

3. Giv kroppen god støtte på græsplænen

Der er noget helt særligt at ligge med hovedet mellem græsstråene og mærke naturen helt tæt på – men en hånd plæne er måske ikke det mest komfortable underlag. Med Comfort-U bliver det helt anderledes. Læg dig hovedet hvilene i U’ets runding og kryds de to pudeben under dine knæhaser. På den måde slapper din lænd og ryg ekstra godt af.

4. Ryggen og benenes bedste ven

Prøv at placere Comfort-U for foden af din yndlingstræ med U-buen udad og det ene ben hvilende op ad træet og det andet ben foldet, så det danne en oval med buen. Sæt dig med bagdelen i ovalen, læn dig op ad puden og lad U-buen støtte dine knæhaser. Her kan du virkelig komme i kontakt med dig selv og naturen.

5. Kram U’et og sov godt

Mange af os sover endnu bedre, når vi krammer – enten den vi elsker eller en ekstra dyne eller pude. Comfort-U er intet mindre end den perfekte sovemakker. Læg dig på siden med hovedet hvilende på U-buen og læg dit ene ben ind over det ene pudeben og fold armene rundt om puden. Ahh, det er en ægte drømmestilling!

6. Opgrader ammestunden med din lille ny

Nyder du sommeren med en lille ny på armen, så ved du, hvor vigtig en god ammepude er. Comfort-U kan også klare den opgave – med den bonus, at du selv får god lændestøtte samtidig. Sæt dig med Comfort-U omkring dig – det ene ben bag din lænd, U’et rundt om hofterne og det andet ben over dine lår, så mini kan ligge der og stille sin sult. Den ultimative afslapning for jer begge, så I har god tid til nyde fortroligheden og nærheden.

7. Den gode streamingmakker

Afslapning behøver ikke at handler om at lukke øjnene og høre græsset gro – nogle gange er det også at forsvinde ind i din favoritserie på en af de mange streamingservices. Ser du med på computeren ved du, hvor horrible stillinger, du nogle gang får placeret dig selv i – så du er helt radbrækket bagefter. Og det er jo ikke meningen. Sæt dig med U-buen foran dig hen over lårene og fold de to ben omkring dig som ryg- og lændestøtte. Sæt computeren på U’et og push play!

8. Et U til en bogorm

Er ferietid lig med at plove igennem den stak af bøger, der har ligget urørt hen på natbordet siden sidste sommer? Så vil du elske at have Comfort-U med ind i fantasiens læseland. Læg puden ud der, hvor du vil ligge – på solstolen, på sofaen, på sengen, på græsset eller på gulvet – og læg dig med nakken i U-buen. Lad benene ligge ned på hver side af dig og brug dem som armstøtte – så kan du fordybe dig i de spændende fortællinger og lade puden om at støtte dig undervejs.

9. Borgbygning og hemmelig hule

Juniorerne får hurtigt nok af at ligge og se på skyerne, der driver forbi, så for dem er Comfort-U fantastisk til at sætte gang i fantasien – den skægge form indbyder til borgbygning eller eventyrfortælling i en hemmelig hule. Og selv hvis der i kampens hede skulle ende noget sodavandsis, saftevand eller snotnæse på puden, behøver du ikke at bekymre dig – Comfort-U kan vaskes ved 60 grader og tørres i solen eller i en tumbler.

 

Vil du også booste din afslapning?

Køb Comfort-U her

Tilbage SMELT STRESS OG SØVNUNDERSKUD VÆK MED COMFORT-I
Videre UNG, SUND, RASK! HVORFOR SKULLE DU DOG BRUGE EN STØTTEPUDE?