Gratis levering v. køb over 699,-
1-3 dages leveringstid
Produceret i Danmark
Brug for hjælp eller vejledning?
Kontakt kundeservice: 49 13 81 11
Hvordan har du sovet i nat? Sandsynligvis varierer dit svar. For nogle nætter er alt, præcis som det skal være, og du sover som en drøm – andre nætter er dine behov nogle helt andre, så du vender og drejer og puffer op og ryster pude i et væk hele natten. Det er helt almindeligt.
Det er derfor, vi har skabt vores nyeste hovedpude, NeckSupport – her får du nemlig både en pude med ergonomisk nakkestøtte og en klassisk hovedpude til de nætter, hvor du ikke har behov for andet. Og uanset hvilken side, du vælger, får du stabil støtte, der holder hele natten. Sover du på siden, kan du desuden folde puden sammen og på den måde opnå ekstra højde.
På den ergonomiske side finder du en syning, der deler puden i et smalt kammer, der understøtter nakkens naturlig kurve, og et bredt kammer, der giver hovedet blød hvile. Syningerne er helt tætte, så fyldet ikke kan flytte sig.
Vi anbefaler også denne hovedpude til dig, der gerne vil prøve effekten af at sove med en ergonomisk hovedpude, men stadig ønsker muligheden for at snuppe en nat med en klassisk hovedpude – det giver dig god tid til at vænne dig til at sove med ergonomisk støtte.
# Hovedpuden, der er skræddersyet til dig, der ønsker både ergonomisk nakkestøtte og en klassisk hovedpude
# Vores unikke fyld med 70 % Fossflakes og 30 % fiberkugler i polyester
# Traditionelt Fossflakes-look med stjerneprint og grøn piping
# Oeko-Tex-certificerede materialer
# Allergivenlige materialer
# Fri for animalske materialer
# En danskproduceret hovedpude, du nemt kan både vaske og tørre
# Klassisk dansk pudestørrelse 60 x 63 cm, der passer til dit almindelige hovedpudebetræk
OEKO-TEX® er den globale sundhedsmærkning for tekstiler. Produktet er certificeret i henhold til Standard 100 by OEKO-TEX® – en global standard for tekstiler, der er fremstillet miljørigtigt, uden miljøskadelige og sundhedsskadelige stoffer, der kan fremkalde allergi og virke hormonforstyrrende.
Certifikat nummer: ZHHO 094172 TESTEX.
Læs mere om OEKO-TEX® certificering.
Det er nemt at vedligeholde Nordic Sleep by Fossflakes produkternes gode egenskaber. Ryst nemt dine produkter op for at bevare volumen.
Vaskevejledning: Maskinvask ved max 60°C. Undgå brug af skyllemiddel og vaskemiddel med enzymer til vask af Nordic Sleep by Fossflakes puder og dyner, da det kan forringe fyldets egenskaber.
Tørrevejledning: Produkterne kan både lufttørre og komme i tørretumbleren ved svag varme (uld- eller silkeprogram). Tåler ikke høj varme. Fjern produkter, så snart maskinens tørringscyklus er færdig. Er du i tvivl om din maskine kan tørre på lav varme, så lad i stedet din pude og dyne lufttørre.
Fyldet fordeler sig jævnt og klumper ikke selv efter hyppig vask.
Vi ved det – unik er et ord, der bliver brugt i flæng. Men når vi taler om de unikke Fossflakes, så har vi faktisk noget at have det i. Vores patenterede løse fiberfyld er nemlig i en kvalitet og en form, man ikke finder andre steder, og derfor får man med Fossflakes-fyldet en ganske særlig kombination af egenskaber.
Fyldet er primært udført i polyætylen – en slidstærk og åndbar form for plastik med små porer i overfladen, som luft kan passere igennem. Derfor kan kroppen også temperere godt under en dyne med Fossflakes-fyld. I både vores dyner og puder består fyldet af 70 % patenterede Fossflakes-flager blandet med 30 % kuglefibre i polyester.
Det er ikke kun luftcirkulationen, som flagernes buekonstruktion er med til at sikre – formgivningen er også central for Fossflakes-pudernes evne til at give stabil og ergonomisk korrekt støtte over længere tid. Og det gælder i både de almindelige hovedpuder og vores støttepuder. Den buede form er nemlig utrolig stabil, hvilket sikrer, at puderne holder sin volumen og fasthed længere, før de falder sammen – og hvis de falder sammen, rystes de nemt fyldige og støttende igen.